Strøbyskolen er en inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler målt på faglighed og trivsel.

Strøbyskolen er en folkeskole med knap 800 elever. Skolen er inddelt i tre afdelinger: indskoling: 0. - 3. kl., mellemtrin: 4. - 6. kl. og udskoling: 7. - 9. kl.

På Strøbyskolen har vi tradition for et tæt samarbejde mellem børn, forældre og voksne for at skabe en god og tryg hverdag for alle på skolen.

Skolens personale er dygtige inden for deres felt, og består af en god blanding af nye og erfarne kræfter, som er klar til at møde de udfordringer, fremtidens folkeskole byder på.

Udskoling -  se nyt om "Fra Skrot til Wok" - januar 2017

se nyt om : "Designerhytten" november 2016

En ny epoke på Strøbyskolen starter for dit barn, som nu er på vej ind i sit ungeliv.

Strøbyskolen har sin helt egen udskolingsmodel, hvor vi har stor fokus på holddeling og holddannelse.

Vi har fokus på den faglige udvikling og arbejder individuelt med de unges motivation og engagement for læring. Via nære relationer, giver vi de unge redskaber til at søge medindflydelse og hjælper dem til at skabe det gode ungemiljø, de står midt i.

Når de nærmer sig 9. klasse indleder vi slutspurten til 9. klasses prøver. Vi stiller krav til hinanden, og har høje forventninger til de resultater, vi skal nå – fagligt, personligt og socialt.

De unge skal være parate til at træffe et sikkert valg af ungdomsuddannelse – og gennemføre den.