Mit barn bruger medicin - retningslinier i Stevns Kommune

Her kan du se de regler og retningslinjer vi følger, hvis dit barn har behov for medicin.

Retningslinjer der gælder for personalet i dagplejen, daginstitutioner og skoler, hvis de skal udlevere medicin til dit barn:

  • Personale må aldrig give medicin uden en skriftlig aftale med forældrene
  • En aftale kan kun gælde for lægeordineret medicin.
  • Personalet er ikke forpligtet til at give dit barn medicin.

For at vi kan sikre, at dit barn får den rigtige behandling, følger vi disse retningslinjer:

  • Dit barns medicinen skal være ordineret af en læge
  • Dit barns medicin skal have påskrevet navn, medicinens art og ordineret dosis
  • Dit barns medicin skal være i original indpakning
  • Vi skal have en tydelig anvisning af, hvornår dit barn skal have sin medicin
  • Vi skal have en tydelig anvisning af, hvor meget medicin dit barn skal have hver gang
  • Vi skal have en tydelig anvisning af, hvordan vi skal give medicinen
  • Vi fører et skema over, hvornår medicinen er givet og hvor meget der er givet
  • Vi opbevarer medicinen utilgængeligt for børn -  i et aflåst skab
  • Vi afleverer forældet og overskydende medicin retur til forældrene eller på apoteket